Politiken Plus
Annonce







Rådhuspladsen 37
1785 Kbh. V.
Tlf: 33 11 85 11
Kontakt Politiken:
Redaktioner/afd.
Jourhavende nu:
Tommy Grøn
Nyhedschef
Christian Lindhardt
Redaktør
Michael Arreboe
Ansv. Redaktør
Tøger Seidenfaden
Udgiver:
JP/Politikens Hus A/S
Netannoncer:
Tlf: 33 47 18 05
9. jan 2008 kl. 22:55   

Nyrup advarer mod nyt EU-kaos

Danmarks tidligere statsminister har kastet hele sin politiske vægt ind i at bremse et kontroversielt nyt sundhedsforslag fra EU.

- Foto: JOACHIM ADRIAN
Frygten for nye problemer med Lissabontraktaten får Poul Nyrup og andre ledende socialdemokrater til at bremse et forslag fra EU, der skal give patienter ret til behandling i hele Europa.

Socialdemokraterne frygter, at det kontroversielle sundhedsforslag fra EU udgør en politisk trussel mod den nye Lissabontraktat.

»Det her kan mudre diskussionen om, hvad den nye traktat indebærer, og hvad Europa bør koncentrere sig om«, siger formanden for sammenslutningen af europæiske socialdemokrater, Poul Nyrup Rasmussen.

Politisk sprængfarligt forslag
Forslaget, der er EU’s første forsøg på at lovgive om sundhed, blev kort før jul udskudt for anden gang.

Det skete, efter at Nyrup personligt skrev til samtlige socialdemokratiske kommissærer og advarede om, at det planlagte direktiv kan »skabe politisk kaos i nogle medlemslande«, fordi det ikke er skruet ordentligt sammen.

Sundhedsforslaget er politisk sprængfarligt, fordi man med Nyrups ord bevæger sig ind på »det mest følsomme område i EU-samarbejdet«.

Frygter misbrug
Forslaget gør det muligt for landenes borgere at søge behandling – og optage behandlingsplads – hos andre landes sundhedsvæsen.

Både Nyrup og den socialdemokratiske gruppeleder i Europaparlamentet, Martin Schulz, frygter, at forslaget kan misbruges til at forhindre godkendelsen af Lissabontraktaten i de 27 medlemslande.

I det danske Folketing er regeringen sammen med et flertal af partier netop ved at forberede en godkendelse af traktaten uden folkeafstemning. Kun i Irland skal den godkendes af befolkningen.

Angreb på den offentlige sektor
Socialdemokraterne ser sundhedsforslaget som et angreb på den offentlige sektor i stil med det forkætrede servicedirektiv, som gav ammunition til skeptikerne, da Frankrig og Holland stemte nej til EU’s forfatningstraktat i 2005.

Normalt bestemmer landene selv, hvilke patienter der skal behandles, og hvornår det skal ske. Men de nye regler giver bedre muligheder for at få kræftbehandling eller en hofteoperation i andre medlemslande og få udgifterne refunderet af hjemlandet.

Plan for finansiering og spilleregler mangler
Kommissionen insisterer på, at der ingen planer er om at blande sig i national sundhedspolitik, men Poul Nyrup Rasmussen advarer om, at forslaget i sin nuværende form åbner for »sundhedsshopping«.

»Det bliver muligt for borgere at få behandling af andre landes sygehusvæsner, inden det er afklaret, hvem der skal finansiere det, og efter hvilke spilleregler det skal foregå«, siger han.

Frygten hos S har skabt så meget intern strid i kommissionen, at formanden, José Manuel Barroso, har beordret et ’helbredstjek’. Der er foreløbig ikke nogen ny dato for fremlæggelsen af direktivet.

Nyrup skyder sig selv i foden
EU-eksperten Marlene Wind fra Københavns Universitet kalder socialdemokraternes indblanding for skuffende. Hun understreger, at patienterne allerede har ret til behandling i hele EU i kraft af flere domme fra EF-domstolen.

»Det her er jo netop et forslag, der gør noget godt for europæiske borgeres daglige liv – hvilket er noget, de europæiske socialdemokrater altid efterlyser«, siger Marlene Wind.

Derfor mener hun, at Danmarks tidligere statsminister i virkeligheden er i gang med at skyde sig selv i foden.

»Ved at skrive sådan et brev er Nyrup jo selv med til at skabe det politiske kaos, han åbenbart er bange for«, siger hun.

 
 
 
Søg på Politiken.dk


Annonce
Annonce
Meningsmåleren - seneste måling

Meningsmåleren er politiken.dk's database over seks institutters meningsmålinger siden folketingsvalget i 2005. Med Meningsmåleren kan du:

  • Sammensætte dine egne politiske blokke
  • Se blokkenes mandatmæssige styrkeforhold
  • Sammenligne seks institutters målinger
Folketingsvalget 2007
Annonce
Partitjek: Test hvilket parti du er enig med

Partitjek: Svar på 20 spørgsmål og find ud af, hvilket parti du er mest enig med.
Det mener partierne: Se hvad partierne mener om de 20 spørgsmål.

Politisk Analyse
Annonce
Medlemmer af Folketinget
Top-politikere blogger hos Politiken
Anders Samuelsen
Medstifter, Liberal Alliance
03 dec
Nick Hækkerup
Næstformand, Socialdemokraterne
02 dec
Margrethe Vestager
Leder, Radikale Venstre
28 nov
Brian Mikkelsen
Justitsminister, Konservative
25 nov
Johanne Schmidt-Nielsen
MF, Enhedslisten
20 nov
Peter Skaarup
Næstformand, Dansk Folkeparti
14 nov
Inger Støjberg
Politisk ordfører, Venstre
05 nov
Villy Søvndal
Formand, SF
26 sep
Kig rundt i Folketinget
Tag på en virtuel 360 graders rundtur i folketingssalen og klik dig frem til information og detaljer om de folkevalgtes mødesal. Linket åbner i et nyt vindue.
Politiske links
Til toppen | Forside | Indland | Udland | Erhverv | Kultur | Sport
Ophavsret: Ophavsretten tilhører Politiken. Netavisens artikler og informationer må ikke elektronisk kopieres eller
indekseres uden tilladelse. Materialet må ikke bruges og distribueres i kommercielt øjemed.